Perleland Version 4 er ude: Skriv en idé, og få den tegnet som perlemønster. Prøv værktøjet uden konto, del dine mønstre i et gratis fællesskab – og meget mere.
I dag lancerer vi Perleland Version 4 – den største opdatering siden vi fik fire perle-mærker i juli. Her er alt det nye.
Har du ikke et billede? Så skriv, hvad du drømmer om – fx "en drage der drikker kakao" eller "en pingvin på skateboard". Perleland tegner idéen og laver den om til et perlemønster på under et minut. Du vælger selv, om figuren skal stå alene eller have baggrund, og hvor stor pladen skal være.
Nu kan du lave et perlemønster af dit eget billede uden at oprette en konto først. Vælg et billede, se det blive til perler, og finpuds det i editoren. Først når du vil hente mønstret som PDF, beder vi dig oprette en gratis konto – og dit mønster venter på dig imens.
Din profil har fået et helt nyt udseende. Du samler Perlepoint, når du laver og deler mønstre, stiger i level og låser badges op til dit trofæskab. Hver uge venter nye små opgaver, i ligaen kan du se, hvordan du klarer dig, og du kan følge dine yndlingsskabere. Du vælger selv et kaldenavn og en perle-avatar – dit rigtige navn bliver aldrig vist.
Har du registreret dine perler på profilen, kan du nu slå "Brug kun farver fra mit lager" til i værktøjet, så mønstret kun bruger farver, du har derhjemme – og du får besked, hvis der mangler perler. Når pladen er lagt, trykker du "Jeg har lagt pladen – træk perlerne fra mit lager", så lageret passer.
PDF'en tegner nu altid hele pladen med ramme og gitter, og felter uden perler er skraveret, så det er let at se, hvor du skal lægge perlerne.
Første gang du åbner værktøjet, viser en kort guide i tre trin, hvordan du kommer fra billede til PDF. Og har du ris, ros eller idéer, finder du knappen "Giv feedback" i værktøjet.
Billede til perleplade er stadig helt gratis. God fornøjelse med Version 4 – vi glæder os til at se, hvad I lægger i perler! 🧡